I Salon M er vi 4 frisører. Vi er alle uddannede frisører og har alle den 4 årige uddannelse. Vi er også løbende på kurser for at forbedre os og få inspiration. Det betyder, at vi kan byde på masser af faglig kompetence og erfaring.
Vores kundekreds repræsenterer vores alsidighed. Vi er familiens frisør og klipper børn, kvinder og mænd i alle aldre. Vi har allerede mange tilfredse kunder i Haderslev, hvor vi holder til, samt Vojens og Christiansfeld. Som frisør er vi kendetegnet ved at vores team er præget af erfaring og ungdom og det supplerer hinanden godt.
Vi tilbyder klip, farve, permanent samt farve og retning af bryn og vipper. Skal du til fest, kan vi også lægge make-up og lave en flot opsætning, som passer til lejligheden.